En insiders guide til Yerevan – Armeniens drømmeagtige hovedstad

Jeg skal være ærlig – i lang tid vidste jeg ikke engang, hvordan man stavede til Yerevan, endsige at Armeniens maleriske hovedstad er sprængfyldt med kultur, avantgardekunst og velduftende traditionel mad. Mens flere og flere rejsende lokkes af skønheden i Kaukasus, synes Armenien stadig at flyve under radaren, hvilket gør Yerevan til en opdagelsesrejsendes drøm.

Det bedste råd, jeg kan give til at besøge Yerevan (udover at tage af sted så hurtigt som muligt før alle andre), er at tale med alle, du møder. Studerende, sikkerhedsvagter, taxachauffører og kunstnere var alle ivrige efter at hjælpe mig, hvilket gjorde Yerevan til en af de mest gæstfrie byer, jeg nogensinde har besøgt. Uanset om du backpacker alene eller med en partner, er en erfaren rejsende eller på din første udlandsrejse, garanterer jeg, at du vil elske Yerevan.

Yerevans markeder

Start din dag på Vernissage Marke. Det er det perfekte sted til en morgentur, især i weekenden, når alle kunstnerne og sælgerne er ude med deres varer. Man kan nemt tilbringe timer på dette marked, som har alt fra håndlavede backgammonsæt i træ til gamle sovjetiske memorabilia. Der er noget for alle budgetter og smagsløg, ikke kun kitschede souvenirs. Hvis du prøver at finde noget, der repræsenterer Armenien, skal du kigge efter håndlavede varer, der bruger granatæbleformen.

Hvis du gerne vil se et lokalt marked i funktion, skal du tage til G.U.M Market (Gumi Shuka), hvor gamle damer lokker dig til at smage på tørrede frugter og nødder, og kæderygende slagtere fåret gemmer deres cigaretter, når du beder om et billede. Jeg ville gerne prøve churchkhela, en række nødder dyppet i frugtsaft, så jeg stoppede, da en sælger kaldte på mig. Hun var ivrig efter at forklare mig om sine forskellige produkter, selv om hun talte en lind strøm af russisk, der fløj lige forbi mig. Jeg købte en churchkhela og spurgte, om jeg måtte tage et billede af hende. Hun trak sit barnebarn hen til sig og poserede som en stolt babushka, og så – før jeg kunne gå – forærede hun mig flere abrikosgodter.

Kunst og museer

Yerevan har næsten 50 museer. Der er virkelig noget for enhver smag. Jeg besøgte Sergei Parajanov-museet for at lære mere om Armeniens historie.

Museet er skabt til ære for Armeniens mest berømte instruktør og er en fantastisk samling af kunst. Det var et utroligt mindeværdigt besøg, blandt andet fordi en ung museumsassistent fulgte mig rundt i udstillingerne, udpegede særlige værker og svarede på mine spørgsmål. Uanset om hun beskrev hans kunstneriske vision eller fortalte mig om den forfølgelse, han blev udsat for af den sovjetiske regering, gjorde hendes entusiasme Parajanovs kunst så meget mere levende.

Jeg tog også en tur til Armenian Genocide Memorial & Museum. Selvom det var et dystert besøg, var det meget værdifuldt at lære om den forfølgelse, armenierne blev udsat for i begyndelsen af 1900-tallet. Denne mørke periode i Armeniens historie har haft en vidtrækkende indflydelse selv efter hundrede år og påvirker fortsat lokalbefolkningens liv.

Caféer og jazz

Yerevan er berømt for sine solrige fortovsborde, hyggelige kældre, romantiske verandaer og caféer, hvor man kan få alt fra armensk kaffe til granatæblevin.

Yerevan oplever også en guldalder for jazzcaféer. I bussen fra Tbilisi til Yerevan mødte jeg en georgisk pige, som inviterede mig med hende og hendes venner på en jazz- og vinbar, der hedder Enoteca. Jeg tilbragte aftenen med at spise og drikke i det fri sammen med en gruppe venlige armeniere, unge mennesker, der arbejdede i regeringen, med kunst og humanitær hjælp, og de havde gode samtaler med fremragende livejazz i baggrunden.

Enoteca har også deres eget vodkadestilleri i kælderen, og jeg vendte tilbage den følgende aften til deres jazzfunk DJ-aften, hvor jeg smagte på deres forskellige vodkaer.

Kunstnere fra Jerevan

Armeniens kunstscene er en fascinerende blanding af gamle teknikker og moderne sensibilitet. Cafesjian Center for the Arts, der har til huse i den imponerende Cascade-trappe, er en magnet for fans af moderne kunst.

Jeg besøgte også et udendørs værksted for at tale med en mand, der snitter khachkars. Khachkars er kunstfærdigt dekorerede monumenter, traditionelt kors, som er udsmykket med traditionelle symboler og mønstre. Det er en kunstform, der har eksisteret i over tusind år, og kunstneren, jeg mødte, havde lært håndværket af sin far.

“Jeg er vokset op med at lege her,” sagde han og viste mig så en video af sin egen fireårige søn, der “arbejdede” på en khachkar.

Khachkars kan veje flere tons, og nogle gange arbejder mere end én kunstner på et stykke. Det er den ultimative souvenir.

Armenske restauranter

Uanset hvor meget jeg forsøgte at spise, var 72 timer ikke nok til helt at tilfredsstille min trang til armensk mad. Det nationale køkken er imponerende mangfoldigt, og retterne fra det vestlige Armenien og det østlige Armenien kan variere meget, fra det sprøde lahmacun pizzalignende fladbrød til hjertelig khorovats barbeque.

De lokale, jeg talte med, anbefalede Pandok (Tavern) Yerevan. Jeg tog derhen med den hensigt at proppe mig med khorovats og sammenligne det med andre grillretter i regionen, men min tjener havde andre idéer.

“I morgen skal du prøve barbeque,” sagde han og anbefalede i stedet en græskarret.

Jeg havde ikke en dag i morgen i Jerevan, og jeg var ikke meget for at opgive tanken om mit kødmåltid, men jeg har lært altid at stole på min tjener, når jeg rejser. Jeg nød min forret af dolma, møre drueblade fyldt med kød, og drak noget af den bedste husets vin, jeg nogensinde har fået.

Da min tjener kom ud med et helt græskar, faldt mit hjerte (og min mave) i svime. Ghapama er typisk en sød ret, en blanding af ris, frugt og honning. Denne version af ghapama var en salt udgave med kød og bønner. Ghapama er den slags ret, jeg ville booke en flybillet til.

Jeg spiste andre lækre måltider i Yerevan, blandt andet hjemlig mad på Anteb og perfekt armensk kaffe på Gemini Café.

Tjek vores hostels i Yerevan.

Om forfatteren

Amy Butler er skribent fra New York City, hvor hun i øjeblikket rejser rundt uden fast adresse. Hendes hovedaktiviteter er at blive venner med bartendere og opleve forskellige kulturer gennem brød. Læs hendes blog The Wayfarer’s Book , eller følg hende på Instagram.