Historier om bæredygtighed: »Det ændrede min måde at rejse på« – alene gennem Colombia

Hvis du nogensinde har været lidt skeptisk over for tanken om at rejse alene i Colombia, så mød Amy Phung. Londoner. Asiatisk kvinde. Backpacker. »Der er så meget snak om Colombia,« fortalte hun mig. »Men jeg ville se det med mine egne øjne, ikke gennem en andens linse.«

Som vinder af Hostelworlds årlige rejsekonkurrence for medarbejdere tilbragte Amy flere uger på at rejse rundt i Colombia, hvor hun hoppede fra vandrerhjem til vandrerhjem og opdagede et land, der overraskede hende på hver eneste måde.

Første indtryk

Da Amy landede i Bogotá, forberedte hun sig på den slags hyperopmærksomhed, som kvindelige solo-rejsende bliver lært at have. I stedet mødte hun varme. »Colombianerne har en måde at få dig til at føle, at du hører til, selv når du helt klart ikke gør det,« lo hun.

»Jeg talte ikke spansk, og i starten gjorde det mig nervøs. Men jeg lærte at kommunikere med fagter, smil og tålmodighed. Det lærte mig, at man ikke altid behøver ord for at skabe en forbindelse.«

I hovedstaden, i landsbyerne og selv på steder, hvor der sjældent kom turister, behandlede de lokale hende som en nabo. »Der var en, der løb efter mig for at fortælle mig, at min taske stod åben. Folk gjorde sig umage for at sikre, at jeg følte mig tryg.«

Tip: Tal med personalet på vandrerhjemmet. »De er de rigtige eksperter og kan give dig alle de bedste tips om området og sikkerhedstips, såsom hvilke områder du skal undgå om natten, eller hvornår du skal tage en Uber.«

Fra storbyer til mere stille hjørner

Amys rute gik i zigzag mellem berømte byer og mere stille hjørner: Bogotá – Santa Marta – San Agustín – Salento – Medellín.

Hvordan kommer man rundt? »Flyv med Avianca mellem byerne. Når det gælder busser, var Coomotor fantastisk med deres tilbagelænede troner og bagagemærker, og til korte ture kan man tage en Uber eller en motortaxi bestilt gennem vandrerhjemmet.« Selvom busserne kørte til tiden, ankom de sjældent til tiden. Husk at tage højde for forsinkelser på grund af trafikken, da Colombias vejinfrastruktur stadig er under udvikling.

Tip: Gå ikke forbi de ukendte steder. »Jeg kan godt lide at tage hen, hvor der ikke er meget at finde online,« siger hun.»Den arkæologiske park i San Agustín tog pusten fra mig! Statuer, der er tusinder af år gamle, med guider, der har viet deres liv til at bevare dem.«

Uanset om det var i hovedstaden eller i afsidesliggende landsbyer, var de vandrerhjem, hun boede på, samlingssteder for kontakter, gode råd og fællesskab:

Costeño Beach Hostel – Santa Marta

Costeño Beach Hostel, der engang var en kokosnødplantage og nu er et fristed ved junglestranden tæt på Tayrona Nationalpark, var det sted, hvor Amy for første gang oplevede magien ved vandrerhjemslivet i Colombia. »Vi sad og snakkede ved hængekøjerne, da nogen overhørte os tale om Salento og blandede sig i samtalen. Man er aldrig rigtig alene.”

Karaokeaftenen gjorde det hele perfekt. ”Vi sang Destiny’s Child, folk jublede, og pludselig udvekslede vi rejsetips og Instagram-navne.”

Tip:Deltag i hostelets arrangementer som karaoke eller velkomstdrinks – de er lavet for at hjælpe dig med at møde nye mennesker. »Selv hvis du er genert, så bare mød op. Du vil rejse derfra med nye venner.«

Amys anbefalinger:

• Vandretur i Tayrona Nationalpark
• Lær at surfe med Costeno Social Fundacion
• Gå ikke glip af karaokeaftenen på Costeno Beach Hostel – det er en overgangsrite

Botánico Hostel – Bogotá

I La Candelaria i Bogotá føltes Botánico Hostel som en oase midt i byen. »Oscar, ejeren, fortalte mig, at bygningen engang var et skjulested for Policarpa Salavarrieta, en 22-årig kvindelig revolutionær. Det var helt vildt. Alle taler om Pablo, men der er så mange andre historier, der er værd at fortælle.«

Med grønne gårdhave og stille hjørner kun få skridt fra museer og gadekunst var det det perfekte udgangspunkt for at udforske Colombias hovedstad – og dens skjulte historier.

Hun deltog også i en tur ledet af et tidligere bandemedlem, der har vendt sit liv og nu viser folk, hvor rig hans lokalsamfund er. Dette omfattede bevarelsen af kulturelle traditioner såsom brygningen af chicha. Vi smagte hver især et shot af den gærede majsdrik, mens vi lyttede til historier om, hvordan den blev forbudt.

Tip:Spørg personalet på vandrerhjemmet om lokalhistorien. Du vil høre historier, der aldrig finder vej til rejsehåndbøgerne.

Amys anbefalinger:

• Byrundtur med BePelican Tours
• Gå en tur i La Candelaria
• Nyd panoramaudsigten fra Monserrate

Los Patios Hostel – Medellín

I Medellín boede Amy på Los Patios Hostel, der blev kåret somverdens bedste store hostel i 2020 ved HOSCAR-uddelingen. “Det er Medellín i fuldt flor,” sagde hun. To bygninger fyldt med tagterrassebarer, salsakurser, co-working-rum og lokalsamfundsdrevne projekter.

»I Medellín var jeg på en frugttur med Capture Colombia Tours og smagte fire eller fem forskellige slags passionsfrugter, som jeg ikke engang vidste eksisterede. Colombias frugtsortiment er vildt – sødt, surt, saftigt og helt ukendt. Det fik mig til at indse, hvor meget af verdens smagsoplevelser jeg endnu ikke har smagt.«

Vandrerhjemmet satte hende i forbindelse med en tur til Comuna 13 ledet af Laura, en lokal, der er vokset op i kvarteret. »Hun var ærlig om fortiden, politikken og turismens indvirkning. Ingen forskønnelse, ingen glorificering. Det er den slags guide, man ønsker sig: en, der fortæller sin egen historie.«

Tip:Når du booker ture, så spørg, hvem der står bag, og om de er fra området. »Hvis de undgår spørgsmål om, hvor pengene ender, er det et advarselssignal.«

Amys anbefalinger:

• Udforsk Comuna 13
• Spis dig igennem frugtmarkedsturen
• Gå amok på festbussen

Hacienda Venecia – Manizales

Hacienda Venecia ligger i Colombias kafferegion og er en aktiv gård med et afslappet hostel i centrum. ”En 16-årig barista ved navn Karol stod for vores kaffeworkshop. Hun deltager nu i nationale konkurrencer, fordi vandrerhjemmet investerede i at uddanne hende. Det er den slags støtte fra lokalsamfundet, jeg gerne vil se.”

Amy blev også en ivrig fuglekigger i Manizales. »Jeg ville ønske, jeg havde haft mere tid i Manizales – det var fantastisk! Jeg var på en kaffetur, tog madlavningskurser og var på fugletur. De gav os kikkerter og en app til at genkende fuglestemmer. Nu lytter jeg efter fuglestemmer herhjemme i England.«

Tip:Hacienda Venecia er en succeshistorie inden for bæredygtighed. »De komposterer, genbruger og dyrker en stor del af deres egen mad. Man kan bogstaveligt talt smage forskellen på yoghurten og kaffen. Det er et fantastisk eksempel på, hvordan turismen kan støtte lokale økosystemer.«

Coffee Tree Hostel – Salento

I en højde af 1 900 meter midt i regnskoven tilbragte Amy et par dage i bjerglandsbyen Salento. Det er det perfekte udgangspunkt for at besøge den berømte voks-palmdal, og det ligger i landets kafferegion. Der er masser af kaffegårde at vælge imellem.

Tip: Tag gode sko med. Colombia strækker sig over tre bjergkæder, og du kommer ofte til at bestige stejle bakker.

Amys anbefalinger:

• Vandretur i den ikoniske Cocora-dal med 5to Elemento Tours
• Besøg en lokal kaffefarm
• Slap af ved de varme kilder i Santa Rosa de Cabal

Finca El Maco – San Agustín

Hendes base i San Agustín var Finca El Maco, en fuldt bæredygtig øko-lodge. ”De dyrker deres egen mad, opvarmer vand med solcellepaneler og bygger endda tagene af tørrede sukkerrørsblade.”

Vandrerhjemmet satte hende i kontakt med en fantastisk guide, Martha Gil, så hun kunne udforske den arkæologiske park, der er opført på UNESCOs verdensarvsliste. »Hun ønskede, at folk skulle se Colombias historie, ikke kun Pablo Escobar.« Kontakt hende for at arrangere din tur på martica228@gmail.com eller (57) 310-216-4462.

Tip:Bo på steder, der indbyder til fordybelse. »Finca El Maco hjalp mig med at finde ro. Det er ikke bare økologisk, det er sjælfuldt.«

Amys anbefalinger:

• Oplev Andesbjergene
• Brug Hostelworld-appen til at finde folk at dele transport med
• Mange vandrerhjem tilbyder filtreret drikkevand gratis

El Rio Hostel Buritaca – frivilligt arbejde, der betød noget

En af de mest forvandlende oplevelser på Amys rejse var frivilligt arbejde på El Rio Hostel i Buritaca, et område, der har været ramt af konflikt, hvor vandrerhjemmet også fungerer som et samfundshus. Vandrerhjemmet er et fælles initiativ med en fond, der støtter 600 lokale børn.

Hun underviste de lokale børn i engelsk og idræt, og mange af dem har slet ikke adgang til idrætsundervisning. »En pige omfavnede mig, så snart jeg ankom. Vi talte ikke det samme sprog, men vi fandt sammen gennem lege og latter.«

Selv hvis du ikke er frivillig, kan du stadig bidrage. »Køb en rom og cola på Foundation Wednesdays, så finansierer du 45 minutters undervisning. I gennemsnit sælger de over 200 hver uge!« siger Amy. Stedet beviser, at man kan holde en fantastisk fest og gøre en forskel på samme tid.

Tip:At være frivillig her handler lige så meget om at give som om at lære. »De uddanner dig, inddrager dig i workshops og sørger for, at du forstår lokalsamfundets behov. Det er ikke for syns skyld, det er et ægte partnerskab drevet af et fuldt team af erfarne medarbejdere og langvarige frivillige.«

Det større billede

Amys rejse handlede om at forstå Colombia. »Rejser har uden tvivl en indflydelse. Men hvis man sætter sig ind i tingene, stiller spørgsmål og støtter lokale initiativer, kan det være en kraft til det gode.«

Tal med de lokale, opfordrer hun. Ikke kun guider eller personale på vandrerhjemmet, men alle, der er villige til at dele. »Nogle af mine mest meningsfulde øjeblikke opstod gennem spontane samtaler. En mand stoppede mig engang bare for at advare mig om, at min taske stod åben. En anden brugte en time på at tale om fuglekigning, selvom jeg ikke havde booket en tur. Den slags generøsitet og stolthed over deres land ændrede den måde, jeg rejser på.”

Hendes tid i El Rio har inspireret hende til sit eget frivillige arbejde med lokale samfund i London. ”Det mindede mig om, at fællesskab starter hjemme.”

Hendes sidste råd? »Slut med at tøve, og book din flybillet. Colombia har noget for enhver smag: strande, biodiversitet, historie, mad, natteliv. Men frem for alt har landet mennesker, der gerne vil have, at du lærer deres land at kende. Og når du først har gjort det, vil du aldrig se det på samme måde igen.«